Lillebælt Småbådsklub er en klub hvor vi ønsker af fremme småbådsfiskeriet med stang og snøre i Naturpark Lillebælt i form af små ture, konkurrencer, foredrag, hyggelige sammenkomster og sikkerheden til søs har vi stort fokus på. Klubben går meget op i et stort fællesskab, og derfor har vi en bestyrelse der arbejder for medlemmers interesse, blandt andet via klubaftener og andre arrangementer. Klubben blev grundlagt ved en Stiftende Generalforsamling d. 27-11-2018, med officielt start af klubben d. 01-01-2019. Der er plads til alle, om man er mand, kvinde, ung eller gammel, bare man har interesse for småbådsfiskeriet, hvad enten det er fra båd, kajak, jolle eller lign. Der er ikke noget krav til selv at eje et fartøj.

Hvorfor være medlem?

Som medlem af Lillebælt Småbådsklub, får man adgang til et helt unikt netværk og sammenhold. Vi ønsker alle at komme ud på vandet, og få en rigtig god og hyggelig oplevelse. Det er også vigtigt at tænke sikkerhed, og jo større netværk man har på vandet, jo hurtigere kan man forhåbentlig få hjælp. Klubben arrangere også spændende og lærerige klubaftener med forskellige temaer. Derudover arrangeres der fællesture, konkurrencer og lign.

Klubben har aftaler med f.eks. Bøge´s Både, Profillageret, Effektlageret. Klubben har også forhandlet en aftale til alle medlemmer, så de har mulighed for at tegne en fordelagtigt forsikring gennem Danske Tursejlere. 

Arrangementer

I vores kalender kan man se hvad der er planlagt af arrangementer. Har man forslag til klubaftener, ture eller lign. så er man mere end velkommen til at komme med forslag. Klubben er til for medlemmerne.