Lillebælt Småbådsklub er en klub hvor vi ønsker af fremme småbådsfiskeriet med stang og snøre i Naturpark Lillebælt i form af små ture, konkurrencer, foredrag, hyggelige sammenkomster og sikkerheden til søs har vi stort fokus på. Klubben går meget op i et stort fællesskab, og derfor har vi en bestyrelse der arbejder for medlemmers interesse, blandt andet via klubaftener og andre arrangementer. Klubben blev grundlagt ved en Stiftende Generalforsamling d. 27-11-2018, med officielt start af klubben d. 01-01-2019. Der er plads til alle, om man er mand, kvinde, ung eller gammel, bare man har interesse for småbådsfiskeriet, hvad enten det er fra båd, kajak, jolle eller lign. Der er ikke noget krav til selv at eje et fartøj.