Tusind tak til alle som deltog i klubbens Teknikdag ved Lyngsodde. Det er en fornøjelse at arrangere sådanne begivenheder, med den opbakning vi har fra jer. Stort tak skal også lyde til dem som var og hjælpe til med Raymarine, Lowrance og Garmin.
Vi havde en helt fantastisk dag, hvor der blev kigget på folks eget udstyr i deres både. Der blev opdateret software, snakket ekkolods billeder, kalibreret autopiloter, kontrolleret VHF med standbølgemåler og generel fif til betjening af ens udstyr. Flere kontakter blev skabt, så man har mulighed for kommende svar på ens teknik.
Derudover var en del mødt op for hyggens skyld. Der blev snakket og grint på kryds og tværs, så virkelig god stemning hele vejen rundt. Pattegrisen sad lige i skabet, som blev nydt af 46 personer. Stor ros skal lyde til slagteren.
Dette er klart et arrangement som vi vil prøve og genskabe igen på et senere tidspunkt.